konfirmationer

I Vester Aaby Kirke konfirmander 8. april 2018:

Konfirmander 2018 vester aaby kirke

Forreste række fra venstre: Daniella Nielsen, Sofie Jensen, Thea Elmbo, Sika Brandt, Marie Hansen
Bagerste række fra venstre: Mads Pedersen, William Bock, Mikkel Pedersen, Mathias Hansen, Mikkel Pedersen, Jonathan Madsen, Malte Christiansen, sognepræst Torkil Jensen

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 8. APRIL 2018
VESTER AABY KL. 10.00
Tekster:  Sl. 8; Joh. 21,15-19
Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

”Hvor har du været?”
Musikken lød højt i gymnastiksalen – der var skolefest i 7. klasse.
Peter prøvede at overdøve musikken – han havde set, at Cecilie var kommet ind i salen igen.
De var kærester.
Det vil sige – det havde de i hvert fald været. Indtil i forgårs.
Vistnok.
Hvor har du- hvor har du været? Where have you-where have you been?” Rihanna prøvede at overdøve Peters spørgsmål, men det så ud til at Cecilie havde hørt, at han spurgte om det samme som Rihanna.
Selvom det var det samme de spurgte om, Peter og Rihanna, så var det ikke sikkert, Cecilie havde lyst til at svare nogen af dem.
Troede han.
Skal vi danse? spurgte Peter så for lige som at komme videre.
Det kan vi da godt, havde hun svaret.
Peter havde ganske vist aldrig været nogen ørn til at danse. I hvert fald ikke lige så god som Cecilie, der ligefrem gik til dans i sin fritid. Men fordi det betød så meget for hende, havde han alligevel tit været med til at danse, og det var lige som om det gik lettere, når bare det var med Cecilie.
Sådan var det bare ikke i aften.
Han vidste kun alt for godt, hvorfor.
Det var det med Julie.
Julie var klassens førerhund blandt pigerne. Sådan så det i hvert fald ud ovre fra drengenes side. Det var hende, der altid havde det rigtige tøj på, og som de andre piger forsøgte at efterligne.
Og nu havde hun så lagt an på Peter. I lørdags.
Selv om han var kæreste med Cecilie. Og hun godt vidste det.
Og Peter godt vidste, det var forkert at spille med på det.
Han var bare blevet smigret.
Eller hvad det nu hedder.
Der havde været filmaften hjemme hos Søren. Søren havde både Netflix, Viaplay og HBO, så det var tit der, de samledes for at se film i forældrenes hjemmebiograf nede i kælderen. Det var bare det gamle pulterkammer, men det lød flot at kalde det en biograf, og der var også rigtig hyggeligt.
Cecilie havde ikke kunnet være med, det var hendes lillesøsters fødselsdag.
Ellers var det heller aldrig sket.
Og faktisk skete der heller ikke noget.
Men nu lå der altså pludselig et billede på klassens Facebookside, hvor Peter og Julie så meget forelskede ud. Det var også det der Facebook. Lige pludselig kunne verden se helt anderledes ud, end den gør i virkeligheden. Han ville helst ikke tænke på, hvem der havde taget billedet og lagt det op.
Men han vidste alt for godt, at han havde svigtet Cecilies tillid.
Selvom han havde lovet.
Og selvom han slet ikke havde lyst til det.
Egentlig var det Cecilie, der skulle spørge, hvor han havde været.
Men det ville være svært at svare. For hun vidste det jo.
Peter havde dårligt opdaget, at musikken var skiftet. Han vadede bare videre. Med tanker og fødder.
Indtil han opdagede, at det var heavy metal. Metallica oven i købet.
Det var faktisk et af hans yndlingsbands. Han følte sig så fri, når Lars Ulrichs trommer bragede løs, og det var umuligt at høre noget. Slet ikke, når forældrene bankede på værelsesdøren og bad ham skrue ned.
Men at danse til det?
Det var tilsyneladende ikke noget problem for Cecilie. Det havde han nu alligevel ikke troet om hende, at hun kunne. Det så faktisk ret sejt ud.
Men det skulle blive sejere endnu:
”Det er faktisk mig, der har bedt om, at de skulle spille den” sagde Cecilie.
I det samme blev der skruet ekstra op for musikken og resten af ordene druknede.
Ej, skru ned, var der en, der råbte, og lidt efter blev det lidt nemmere at høre, hvad der blev sagt.
Men Peter nåede alligevel kun at opfatte halvdelen af sætningen:
”Elsker du mig stadig?”
Og så sang Cecilie med på omkvædet:
”Hvor skal jeg gå hen med min smerte.
Den holder dig fast, så hold om mig
Den misfarver dig, så hold om mig
Jeg hader dig, så hold om mig
Du holder mig fast, så hold om mig
Indtil det falder i søvn.
Det her var så mærkeligt, at Peter slet ikke vidste, hvad han skulle sige. Until it sleeps – hans yndlingsnummer.
Elsker du mig stadig, kunne han høre Cecilie spørge igen mellem trommerne.
Han hørte sig selv råbe ”JA”
Inden musikken igen tog over og Cecilie sang videre: ”Hold om mig indtil det går over”
For jeg har brug for dig.
Aldrig havde Peter følt sig så varm inden i før. Men han havde heller aldrig følt sig så flov og dum inden i.
Hvad skulle han gøre?
Han kom til at tænke på noget, de havde hørt da de gik til konfirmationsforberedelse i foråret.
Noget med tilgivelse.
Noget med en tekst fra Bibelen, hvor ham, der også hed Peter havde svigtet Jesus.
Lige før Jesus blev taget til fange og døde.
Peter havde også svigtet.
Ja, han havde bandet og svoret på, at han ikke kendte Jesus.
Hvordan havde den Peter tænkt bagefter den aften.
Og hvordan havde han selv tænkt om Cecilie, da han sad der hos Søren med Julie i hånden og så Star Wars nr. eet eller andet som han ikke kunne huske, fordi det ikke var det vigtigste den aften.
Han ville så gerne sige undskyld til Cecilie, men det var lige som om det ikke ville virke.
Hvorfor havde hun dog bedt DJ’en om at spille hans yndlingsmusik – og tilsyneladende lært sig at danse til musikken, selvom man skulle tro, det var umuligt.
Elsker du mig stadig?  Cecilie spurgte for tredje gang.
Der var noget med det tretal. Peter kunne huske, at Jesus også, da han var opstået fra de døde havde spurgt disciplen Peter tre gange, om han elskede ham.
Selvom om Peter havde svigtet.
Det er åbenbart sådan tilgivelse virker.
At det skal være den, der bliver svigtet, der skal spørge.
Så man kan svare ja.
JA! brølede Peter til Cecilie.
Og hele rummet klappede.
Han havde slet ikke opdaget, at musikken var færdig og der var helt stille.
Men han var også lige glad.
Sådan er det altså, at blive tilgivet.
Præsten havde talt om det, da de blev konfirmeret. Om Gud, der elsker alle mennesker. Og holder fast i alle mennesker. Alle dem, der er blevet døbt. I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Der var det tretal igen. Lige som det der med, at Jesus havde været død i tre dage før han opstod igen fra de døde påskedag. Søndagen før de var blevet konfirmeret.
Præsten kaldte tretallet for et helligt tal.
Konfirmation betyder bekræftelse. De havde svaret ja, da de blev konfirmeret. Men det mærkelige er, at det er Gud, der bekræfter. Selvom han vist ikke sagde noget, den dag. I hvert fald ikke noget, de kunne høre.
Men det var måske også bare på grund af musikken.
Hvis det der med Gud var lige som det der med, at blive tilgivet af Cecilie selvom man har holdt Julie i hånden, så er det nu slet ikke så tosset endda, tænkte Peter. Det var på den ene side så let, men samtidig vidste han, at han aldrig ville svigte Cecilie igen. Det var ikke let på den måde, at man kunne være ligeglad.
Musikken begyndte igen. Det var en langsom sang. Hold om mig, havde Cecilie sunget lige før.
Det var værd at prøve.
Når man nu lige har fået bekræftet, at der altid er en, der holder om os.
Når vi ikke kan sove.
”Hvor har du været?”, hviskede Cecilie
”Jeg har vist været her hele tiden,” svarede Peter.

AMEN

TALE TIL KONFIRMANDERNE VESTER AABY 8. APRIL 2018

Kære konfirmander!

Først vil jeg sige en særlig velkomst til William, som vi har glædet os til at være sammen med i dag. Jeg håber, du har haft nogle spændende konfirmandtimer i Faaborg, men nu er du en del af holdet her.

I har været det bedste konfirmandhold, jeg har haft – i år!

Nu er det lige før, I skal konfirmeres. Det, vi har arbejdet os hen imod tirsdag efter tirsdag morgen lige siden efterårsferien.
Jeg synes, det er gået rigtig stærkt. Også selvom I sikkert synes, det en gang imellem gik langsomt. Der var så meget mere, jeg gerne ville have fortalt, gerne ville have nået. Og det er ikke sikkert, I har tålmodighed til at høre så meget mere her i dag, så det er godt at vide, at I har livet foran Jer og kan spørge, når I bliver i tvivl om noget.
Det er I i hvert fald velkomne til.
Det er vigtigt at få sagt, at vi uanset, hvor meget mere, vi havde nået, ikke var blevet færdige. For det var slet ikke meningen. Livet er fyldt med spændende spørgsmål og næsten lige så mange svar. Det vil det blive ved med at være.
Og jeg er sikker på, at I nok skal finde ud af det. For I har været et godt hold. Et spørgelystent hold.
Det er først og fremmest det, jeg skal nå at sige tak for her lige inden i bliver konfirmeret. En tak fra Margrethe og mig for mange hyggelige timer i konfirmandstuen. For alle Jeres ideer og fordi I også stillede op til at føre nogle af ideerne ud i livet. Det oplevede vi for eksempel for nogle uger siden, da I lavede gudstjeneste her i kirken. Det vil jeg huske og glæde mig over fra nu af. Og næste års konfirmandhold får noget at leve op til.
Jeg håber, I hver især får en rigtig god konfirmationsdag. Der skal nok være nogle, der fortæller Jer om, hvad konfirmation betød i gamle dage. At det var slut med at gå i skole og at man nu var voksen.
Sådan er det ikke mere. I er stadig ikke rigtig voksne, I er ikke rigtig børn, i er både og hverken enten eller. Og sådan vil det heldigvis være et stykke tid endnu. Men midt i de forandringer, I alligevel oplever er det vigtigt at få sagt, at det der med Gud det er lige som det hele tiden har været. Han er den samme, selvom I forandrer Jer og Han holder fast i Jer i morgen lige som han gjorde i går. Det er det, der bliver bekræftet lige om lidt. Det tror jeg godt, I har forstået, så jeg vil ikke bruge så meget mere tid på det.
Jeg vil i stedet for ønske Jer rigtig hjerteligt tillykke med konfirmationsdagen – og lad os så komme i gang med at bekende den kristne tro:

 

 
 
De kommende års konfirmationer:

2019: 28. april i Aastrup og 5. maj i Vester Aaby
2020: 19. april i Vester Aaby og 26. april i Aastrup
2021: 11. april i Aastrup og 18. april i Vester Aaby
2022: 24. april i Vester Aaby og 1. maj i Aastrup

Konfirmationsgudstjenesterne begynder kl. 10.00
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Vester Aaby Kirke & Aastrup Kirke • Sognepræst Torkil Jensen • Præstegårdsvej 11 • Vester Aaby • 5600 Faaborg • tlf.: 6261 6420 • mail: toje@km.dk

 

Designed by www.graphic-solutions.dk